Nationale Mindretal - det multikulturelle Danmark

Definition

Hvad er et nationalt mindretal?

Der er ingen generel enighed om, hvad et nationalt mindretal er. Ingen af Europarådets konventioner om nationale mindretal indeholder en beskrivelse eller definition af, hvad der udgør et nationalt mindretal.

Det er imidlertid ikke en tilfældighed, at konventionerne savner en sådan definition. Europarådets medlemsstater har ikke haft viljen til at nå til enighed om en klar definition eller beskrivelse. Medlemsstaterne har derved bevaret muligheder for at omgå konventionerne ved at benytte egne snævre definitioner.

I flere forarbejder til rammekonventionen findes der imidlertid forslag til en nogenlunde klar definion.

1. København Dokument fra 1990 har følgende formulering:

"(32) At tilhøre et nationalt mindretal er et spørgsmål om en persons individuelle valg og ingen ulempe kan opstå som følge af udøvelsen af sådanne valg.

Personer, der tilhører nationale mindretal, har ret til frit at
udtrykke, bevare og udvikle deres etniske, kulturelle, sproglige eller religiøse identitet og til at vedligeholde og udvikle deres kultur i alle dens aspekter, fri for ethvert forsøg på assimilation mod deres vilje."
2)

2. The European Commission for Democracy through Law anbefalede følgende definition af begrebet "mindretal" i sit 1991-forslag til den europæiske konvention til beskyttelse af mindretal:

"Begrebet 'mindretal' skal betyde en gruppe, der er mindre i antal end resten af befolkningen i en stat, hvis medlemmer, der er statsborgere i denne stat (qui ont la nationalité de cet État),  som har etniske, religiøse eller sproglige karakteristika til forskel fra af befolkningen og som er styret af viljen til at bevare deres kultur, traditioner, religion eller sprog.

Enhver gruppe falder inden for rammerne af denne definition, skal behandles som en etniske, religiøse eller sproglige mindretal." 2)


3. Europarådes Parlamentariske Forsamling gav i rekommendation 1201 i 1993 et andet forslag til definition af "nationalt mindretal:

"Artikel 1
Ved anvendelse af denne konvention, at udtrykket 'national minoritet' refererer til en gruppe af personer i en stat, som:

* Opholde sig i denne stat og er borgere deraf;

* Vedligeholder langvarige, faste og vedvarende bånd til denne stat;

* Udviser særlige etniske, kulturelle, religiøse eller sproglige karakteristika;

* Er tilstrækkeligt repræsentative, men færre i antal end resten af befolkningen i den pågældende stat eller i en region i den pågældende stat;

* Er motiveret af et ønske om at bevare det, som udgør deres fælles identitet, herunder deres kultur, deres traditioner, deres religion eller deres sprog." 3)


Europarådets medlemsstater har siden løst problemet med den manglende definition på forskellig vis. Danmark har helt omgået problemet ved simpelthen at udpege et eneste nationalt mindretal, nemlig det tyske mindretal i Sønderjylland. Man kan sige, at Danmark således har tiltaget sig retten til kun at anerkende  særlige af staten autoriserede mindretal.

Den danske stats accept af det tyske mindretal er ganske enkelt det absolutte minimum. Medlemmer af det tyske mindretal, der bor spredt i det øvrige Danmark, ankendes ikke som en del af mindretallet. De grupper af grønlændere og færringer, der bor i Syddanmark betragtes heller ikke som nationale mindretal. Jøder og sigøjnere er anerkendt som nationale mindretal i andre lande, men ikke i Danmark. Og de nye nationale mindretal, der er opstået gennem de sidste halvtreds års indvandring betragtes forsat blot som indvandrere uden særlige rettigheder.

Den danske stats modvilje mod at anerkende nationale mindretal er ikke holdbar i længeden. Danmark har nu op imod 200.000 borgere, der i virkeligheden tilhøre nationale mindretal, selv om de er født i Danmark og har dansk statsborgerskab. Heraf er mindst 120.000 efterkommere efter indvandrere og flygtninge, der er født og opvokset her i landet. Før eller siden bliver Danmark tvunget til at acceptere, at Danmark er et multikulturelt land med mange nationale mindretal.

København Erklæringen fastslår, at "Bekendelsen til tysk nationalitet og tysk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves." 4)

Lighedsgrundsætningen og forbudet mod diskrimination indebærer rent logisk, at alle, der tilhører et lignende nationalt mindretal, skal behandles på samme vilkår som det tyske mindretal i Sønderjylland., uanset hvorledes deres forfædre kom ind under dansk overhøjhed.


-----------------
Kilder:
1) Document of the Copenhagen Meeting of the conference on the human dimension of the CSCE, Copenhagen 29 June 1990.
2) European Commission for Democracy through Law, Proposal for a European Convention for the Protection of Minorities, Strasbourg : Council of Europe documents, CDL – MIN (93) 6, 22 February 1993.
3) RECOMMENDATION 1201 (1993). Assembly debate on 1 February 1993 (22nd Sitting) (see Doc. 6742, report of the Committee on Legal Affairs and Human Rights, Rapporteur : Mr Worms ; and Doc. 6749, opinion of the Political Affairs Committee, Rapporteur : Mr de Puig).
4) København-Bonn erklæringerne, 1955.

 


Siden er under opbygning. Der vil løbende komme tilføjelser og ændringer.