Nordslesvig.dk - ubi libertas ibi patria

Afstemningen 1920


Efter Tysklands sammenbrud ved slutningen af 1. Verdenskrig kom den afstemning om en deling af Slesvig, som burde have været gennemført allerede i 1848. Men først efter nederlaget i 1864 erkendte et flertal af de dansksindede nationalister i Slesvig og Danmark, at en afstemning baseret på princippet om folkenes selvbestemmelse ville være den bedste løsning, og at kravene baseret på "historiske" rettigheder måtte opgives.

Resultatet af afstemningerne, for der var i virkeligheden flere afstemninger, i 1920 blev som bekendt, at Nordslesvig med en befolkning på godt 163.000, hvoraf ca. 75% var dansksindede, blev indlemmet i kongeriget Danmark. Set med de fleste dansksindedes øjne var dette det bedst opnåelige resultat.

Set med andre øjne kan afstemningerne imidlertid kritiseres på flere områder, fordi afstemningerne blev udformet, så de ensidigt stemte overens med flertallet i Den nordslesvigske Vælgerforenings ønsker. Alle andre gruppers og organisationers, dansk- såvel som tysksindedes, ønsker blev tilsidesat og undertrykt.

For det første fik man fra dansk side indført helt forskellige principper for afstemningerne i Nordslesvig og i Mellemslesvig. Nordslesvig skulle stemme som en samlet blok. Mellemslesvig skulle derimod stemme kommunevis. Det blev som forudseeligt til fordel for de danske interesser. I Nordslesvig blev Højer, Tønder, Tinglev, Aabenraa og Sønderborg indlemmet i Danmark trods tysk flertal. Ved kommunevis afstemning som i Mellemslesvig ville i hvert fald Højer, Tønder og Tinglev have undgået indlemmelsen.

For det andet var valgmulighederne indskrænket til, at vælgerne kun kunne vælge mellem Danmark og Tyskland, fordi det var det, som Den nordslesvigske Vælgerforening mente at valget handlede om. Men derved blev de, der vitterligt ønskede henholdsvis et selvstændigt Slesvig og et selvstændigt Slesvig-Holsten, totalt afskåret fra at stemme for det, som de ønskede.

For det tredje sørgede man fra dansk side for, at befolkningen i Sydslesvig overhovedet ikke fik lov til at stemme om sin fremtid. Danmark fik simpelthen fredskonferencen til at stryge afstemningen i zone 3. Kredse i Slesvig havde haft planer om, at hele Slesvig skulle stemme sig samlet til Danmark og danne en provins med et tysk/slesvigsk flertal. Nordslesvigsk Vælgerforening og Den danske Rigsdag var nok villig til at indlemme områder med tysk flertal, men man ville under ingen omstændigheder modtage flere tysksindede, end man kunne være sikre på at kunne assimilere.

Kun en eneste politisk organisation for det dansksindede mindretal i Slesvig fik reel indflydelse på udformningen af afstemningerne. Beflokningsflertallet af tysk-, slesvigsk- og slesvig-holstensksindede og deres organisationer fik ingen som helst indflydelse på hverken afstemningstemaer eller afstemningsprocedurer.

Det var rigtigt og rimeligt, at de dansksinde i Nordselsvig fik lov at blive indlemmet i Danmark. Det var lige så rimeligt og rigtigt, at de tysksindede fik lov at blive indlemmet i Tyskland. Men det var forkert og urimeligt, at anderledes sindede befolkningsgrupper blev totalt afskåret fra at udøve deres selvbestemmelsesret.

Tiedje-linien, som blev forelsået fra tysksindet side.

Kilde:
http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0274.html



 

Powered by CMSimple